Kirke er for mange mennesker et sted for sjelefridom, hvor de kan gå hen for å seek trøst og selvrefleksjon. For mange er det også et sted til å føle en slags kraft og fred, selv om ikke alle har samme religiøse tro.

I Danmark har den danske folkekirke stået i spidsen af religion og spirituality siden middelalderen. Gennem århundreder har folkekirken været bindeledet mellem underskriverne og deres Gud. Kirken er blevet brugt som et sted for spirituel vækst og ofte markeret de store begivenheder i livet – fødsler, konfirmationer, bryllupper & begravelser.

Selvom nogle mennesker ignorerer religion som en del af deres liv, er kirken stadig et af de mest magiske steder at besøge. Det er en plads hvor man kan dele sine tanker og tanker over med andre troende og dermed velsignes med visdom og forbindelse. Derfor forbliver kirkerne i vores samfund efterspurgt – de symboliserer den håbefulde vision at teveje fra ondskab til godhed.

Kirke har længe været et synonym med religiøse ritualer og beliggenhed for ritualer. Det har imidlertid forandret sig i nyere tid, da kirker udfylder en både kulturel og social funktion for lokalsamfundet. I de fleste byer er der et lille kirke fællesskab, der giver rammen for mennesker at forbinde med hinanden. Uanset hvilken religion de deler, indbyder kirke fællesskab skaber et sted af fred og af dyrkelse.

Kirker har også vist sig at være steder, hvor andre former for aktiviteter kan finde sted. Ofte er det arrangementer som tale, møder og uddannelse som finder sted her. På denne måde bliver kirken et sted, hvor mennesker i lokalsamfundet kan samles om kulturelle begivenheder eller diskutere vigtige sociale spørgsmål.

Kirker har været vigtig for menneskeheden gennem årtusinder, og det synes at heldigvis at være en holdbar tradition. Det er let for alle at se, hvor meget et kirkefællesskab tilfører et lokalområde; det er tanker som tryghed, glæde, forbundethed og dyrkelse som brings sammen med hjælp fra kirken.

I dag taler man meget om kirken – og det gør man naturligvis ikke uden grund. Mange mennesker føler et behov for at samles i en større kontekst og søge efter ro og tryghed. Kirken har altid haft en central plads i danskernes sjæleliv – både som det åndelige centrum, men også som en plads for mændighed. Kirker er et af de vigtigste symbolsk steder for at knytte os til det fortidige religiøse liv, samt fejre håb og glæde.

Samtidig har kirken været ramme om store vigtige begivenheder – de sidste ca. 1000 år har kirkens bærende rolle stået stærkt og mange af de store danske begivenheder er forbundet med netop kirken. Dette betyder naturligvis ikke at man som person absolut skal tilhøre en religion, men blot at kirken stadig har et særligt rum i det danske samfund. Det er netop den bærende tradition som har givet os så meget og som derfor bør fejres.

Udover alle de de symbolsk betydningsfyldte rituelle handlinger, hvorom kirken er rammen, så er der også en privat hverdag i kirkerne. Beboere med forskellige historier, som dag efter dag bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. Og mellem mennesker fra alle samfundslag, aldre og religiøse overbevisninger.

Kort sagt, kan man sige at kirken tilsammen udformende det levende Hans Jensens ordsprog om at “det gamle bliver fortalt” gennem bevarelsen af sprog, ritualer og traditioner – lige fra de heltesagn til sonater skabt af Bach. Den store betydning af disse steder kan intet tage fra – en plads fyldt med traditioner, identitet og håb fortalt til nutidens generationer.